SøgSkriv eksempelvis uddannelse, adgangskrav til murer, kontakt etc.
Student med drømme inden for håndværksfaget?
HEG tilbyder dig den direkte vej til en læreplads, hvis du har enten en STX, HTX eller HF med i rygsækken.
EUD student er for dig, som ønsker en læreplads som tømrer eller smed, og har en afsluttet din studentereksamen, htx, hf eller tilsvarende. EUD student er et grundforløb på kun 12 uger, hvorefter du er klar til at starte som lærling i din drømmevirksomhed.
Der er rigtig mange muligheder og døre, der åbner, hvis du vælger en uddannelse inden for Teknologi, byggeri og transport.
Med en EUD student får du mulighed for at gå i lære som enten tømrer eller smed og klare grundforløbet på helt ned til 12 uger.
Der er pt. mangel på arbejdskraft, og erhvervet skriger efter kompetencer, som matcher dine.
Vi starter nye hold løbende – kontakt studievejledningen for en individuel vurdering i forhold til opstart inden uge 40.
Er du nyudklækket student, kan vi tilbyde dig en uddannelse med en retning og et målrettet indhold, som du måske har savnet i din gymnasiale uddannelse. Med en erhvervsfaglig uddannelse får du kompetencer til job og løn undervejs i uddannelsen. Med kombinationen af studentereksamen og erhvervsfaglig uddannelse vil du være eftertragtet for virksomheder, mens du samtidig kan læse videre på en lang række uddannelser, hvis du senere ønsker det.
Per Stig, uddannelseschef HEG
Læs mere om de to retninger her
Som EUD student, kan du vælge enten smede eller tømrer retningen, for at træffe det rigtige valg for dig, kan du læse mere om de to retninger her. Skulle du have yderligere med spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi står altid klar til at guide og hjælpe dig til at træffe de rigtige valg for netop dig og din fremtid.
SMED
Læs mere om smedeuddannelsen her
12 ugers grundforløb. Afhængig af speciale tager uddannelsen samlet 2,6-4 år.
Certifikatfag, relevante erhvervsfag og fysik. (Skema sammensættes efter individuel vurdering)
For at starte på uddannelsens hovedforløb skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Måske har du allerede kontakt til en virksomhed, hvor du kan blive elev. Hvis du har brug for hjælp til at finde en praktikplads, kan vores Praktikcenter hjælpe dig. Her kan du også få hjælp til at skrive ansøgning, lave CV og forberede dig til samtaler.
På hovedforløbet skal du vælge speciale, og du kommer til at veksle mellem skole og praktik.
Skoleopholdene på hovedforløbet er opdelt i fire perioder - hver med sit fokus:
Smeden som designer
Smeden som opfinder
Smeden som produktudvikler
Disse tre perioder er af ti ugers varighed. Det sidste, hvor du ligeledes aflægger svendeprøve, er på fem ugers varighed.
Du kan tage alle elementer af efteruddannelsen eller tage enkeltkurser. Det kan både være inden for dit faglærte område, men også som projektleder eller andre relevante efteruddannelsesområder. Vores kursusafdeling har en lang række kurser, som kunne være interessante for dig.
Efter svendeprøven, har du mulighed for at læse videre på en videregående uddannelse, dvs. en erhvervsakademi-, professionsbachelor- eller universitetsuddannelse.
Jeg valgte en erhvervsuddannelse, da jeg fandt ud af, at jeg ikke ville det med min studentereksamen som jeg først havde troet. Så hvis jeg ikke skulle have et kontorjob, så skulle jeg læse videre igen. Jeg føler mig også mere moden til at træffe mit valg nu, end hvis jeg kom direkte fra 9. klasse.
Jeg valgte HEG, da det ligger tæt på mit hjem og fordi jeg kun har hørt godt om deres byggeriuddannelse.
Emil Beirholm, HF student, GF2 elev, træfagenes byggeuddannelse HEG
TØMRER
Læs mere om tømreruddannelsen her
12 ugers grundforløb. Afhængig af speciale tager uddannelsen samlet 4-5 år.
Certifikatfag, relevante erhvervsfag og teknologi. (Skema sammensættes efter individuel vurdering)
For at starte på uddannelsens hovedforløb skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed i Danmark eller i udlandet.
Måske har du allerede kontakt til en virksomhed, hvor du kan blive elev.
Hvis du har brug for hjælp til at finde en praktikplads, kan vores Praktikcenter hjælpe dig. Her kan du også få hjælp til at skrive ansøgning, lave CV og forberede dig til samtaler.
På hovedforløbet kommer du til arbejde med emner som:
Råd og svamp
Konstruktionstegning
Montage af døre og vinduer
Tagkonstruktion
Gulvkonstruktion og trægulve
Vådrumsopbygning m. lette skillevægge
Trappearbejde
Konstruktion og beklædning af skillevægge
Ydervægskonstruktion
Gulvkonstruktioner
Tagbelægning
Facadekonstruktion
AutoCAD 2D og 3D
Sketch up 3D
3D print
Droner
Virtuel 3D tegninger
Termografi
Teknologi
På hovedforløbet vil blive uddannet i den nyeste teknologi - fx vil du i digital tegneforståelse, konstruere dine bygninger først i 2D, for så at eksportere den til 3D og videre til vores virtuelle klasseværelse, således vil du kunne gå rundt i dine egne bygningstegninger.
Du får lov til, at undersøge, hvordan droner indgår i dagens og fremtidens byggeri, bl.a. ved at du selv flyver med drone og tager termisk fotos af bygningsdele til dokumentation og analyse.
Derudover har vi på HEG et tæt samarbejde med erhvervslivet igennem skolens egen byggevidenscenter.
Byggevidenscentret er HEG egen vidensbank, hvor vi i tæt samarbejde med erhvervslivet udvikler praksisnært undervisning i form af foredrag, mock ups, virksomhedsbesøg og workshops
Hvis dine drømme er videreuddannelse er HEG det rette sted. Vi har et tæt og konstruktiv samarbejde med UCN (energiteknolog) og Dania samarbejder vi med i forhold til bygningskonstruktør.
Der er også mulighed for at gå direkte videre til Aalborg Universitet på Arkitektur og design.
Vores kursusafdeling har også en lang række kurser, som kunne være interessante for dig.
Efter svendeprøven, har du mulighed for at læse videre på en videregående uddannelse, dvs. en erhvervsakademi-, professionsbachelor- eller universitetsuddannelse.
Jeg har valgt en erhvervsuddannelse, fordi den er praktisk og jeg bedst kan lide at bruge mine hænder, og have mindre tid på stolen i et klasseværelse.
En erhvervsuddannelse kan være en rigtig god måde at få sat gang i en karriere, og måske være startskuddet til en opstart som selvstændig. Mulighederne er mange, og jeg står altid klar til at guide og vejlede i den retning man drømmer om.
Hanne, Uddannelses- og erhvervsvejleder hos HEG
Tanzania?
Kom med HEG til Tanzania
Var der nogen som sagde Tanzania? Vi har flere gange sendt vores lærlinge afsted på praktik -eller studieophold i Tanzania. De er alle kommet hjem med en masse erfaringer og gode oplevelser i rygsækken, så kunne dette være noget for dig, så sig endelig til.
Var der nogen som sagde Tanzania? Vi har flere gange sendt vores lærlinge afsted på praktik -eller studieophold i Tanzania. De er alle kommet hjem med en masse erfaringer og gode oplevelser i rygsækken, så kunne dette være noget for dig, så sig endelig til.