Hvad kan du efter at have fulgt dette kursus?
Deltageren har efter kurset viden og færdigheder til at, foretage kontrol, eftersyn og simpel fejlfinding af 2- og 4-taktsmotorer, herunder motorens enkeltkomponenter og udskifte defekte komponenter.
Blandt andet vil emner som brændstofsystemer, tændingssystemer, kølesystemer, udmåling af motorkomponenter og fejlfinding være indeholdt i kurset. Undervisningen vil veksle mellem teoriundervisning i både klasselokale og værksted og praktisk arbejde i værkstedet. Alt i et behageligt og uformelt undervisningsmiljø.
Kurset vil give et godt fundament for at arbejde med motorer inden for skov-, have– og parkbranchen og motorer af lignende karakter.